Jonas Kjeldgaard Sørensen
 

Fat STAVEN - J.P. Müller - Hitler og Kaptajn Jespersen

Radioen har i mange årtier kunne styre folks bevægelser og (tanke)mønster, adfærd, i 10 minutter hver morgen, da de lyttede til Kaptajn Jespersen og senere Helle Godtved, og udførte den daglige morgengymnastik. Samtidighed i deres tilstedeværelse, ingen podcast, ingen selvplanlægning, hvor størstedelen af den danske befolkning var dikteret af den samme stemme og udførte Kaptajnens ordrer. 

I et afsnit af Matador ses eksemplet på samtidigheden, hvor Hans-Christian leder af byens bank, Mads Skjern leder af byens manufakturhandel og Doktor Hansen følger de samme instrukser fra radioen. Til dagligt meget forskellige personer, fra hvert deres sociale lag, med hver sin tankegang og bevægelsesmønster ensrettes og gøres de lige i deres hensigt for at opbygge et sundt legeme.

Oplever vi i dag den samme ensretning, en nærmest ophævelse af vores sociale status, og bliver lige stillet over for jernbanearbejderen? Nej! Kaptajn Jespersen var karismatisk i hele hans personlighed, om end kun hans stemme var hans umiddelbare kommunikationsform, der føltes en rigtighed og en naturlighed i hans agens. For sidenhen kom så Helle Godtved med en mere gennemarbejdet og fysiurgisk korrekt gymnastikteori. Store ledere har evnen til at charmere sit folk, en dobbeltbetydning af Machiavellis magtteori, Berlusconi, Mandela, og mange flere og Hitler, hvor den sidstnævnte også havde en gestus, en bevægelse, hvormed vi bliver en enhed - et fællesskab og lige stillet.
Ordet 'stav' kommer af 'stafr', af 'stab'. Ordet har rod i det at 'være stiv'. Et Bræt, en stok, en pind eller lignende, der er bearbejdet til et bestemt formål. Det er groft blevet skabt af et stykke gren, der tilllæges symbolsk betydning som for eksempel et værdighedstegn.
Jonas Kjeldgaard Sørensen, mail: jona0361@yahoo.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net